Albatrossen kan ikke baske med vingerne, når den flyver

Skrevet af Videnskab.dk

25/11/2013

Mest læste i dag

Albatrossen er blandt de største flyvende fugle. Den vejer op til 11 kilo og har et vingefang på omkring 3 meter.

At lette sådan en stor krop fra jorden kræver masser af energi, og hvis albatrossen skulle flyve udelukkende ved at baske med vingerne, ville det hurtigt koste den halvdelen af dens kropsvægt.

Men albatrossen kan alligevel flyve tusindvis af kilometer uden at skulle yde den store indsats. Den har nemlig et helt specielt trick, den burger til at holde sin store krop oppe i luften uden at bruge særlig meget energi. Det skriver National Geographic ifølge Videnskab.dk.

Det har et forskerhold fra det tyske Technische Universitat Munchen fundet frem til ved at følge vilde, vandrende albatrosser med GPS.

Albatrossen glider i et specielt mønster, hvor den udnytter vindenergi. Den svæver op og ned på himlen og benytter sig af den fremdrift, der bliver skabt på glideturene ned, til at stige op igen mod vinden.

Med teknikken med de konstante op og ned-ture skaber de store fugle en fremdrift, der er omkring ti gange større, end hvad de kunne skabe ved kun at baske med vingerne, og derfor kan der gå timer imellem baskene på deres flyveture.

Forskernes undersøgelse er offentliggjort i Journal of Experimental Biology.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan bliver du fantastisk god til at huske