Aldrig mere underviser: Kvindelig lærer brugte to år på at forføre elev

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

24/05/2013

Mest læste i dag

Den engelske geografilærer Catherine Rayne på 35 år har nu fået et forbud mod at undervise i hele England, efter hun over en periode på to år forsøgte at forføre en elev, der var 15 år, da hendes interesse for ham begyndte.

Catherine Rayne kendte til at starte med drengens forældre privat, og man tror, at det var her hun opdagede sin interesse for drengen, som på daværende tidspunkt var 15 år.

Få måneder senere i 2009 fik Catherine Rayne arbejde på drengens skole Michael Hall Steiner School i det østlige Sussex, hvor hun ved flere gange forsøgte at opnå en mere intim kontakt til drengen, som hun også underviste privat. Den 15-årige ytrede flere gange over for sine forældre, at han følte sig utryg, ved at være alene med lærerinden.

Men her stoppede det ikke. Senere begyndte hun også, at kontakte drengen via Facebook, hvor hun sendte ham beskeder af mere nærgående karakter. Det fortalte drengen til sin far, der gik til skolen, som udstedte en advarsel til Catherine Rayne.

Det fik dog ikke Catherine Rayne til at miste interessen, hun sendte nemlig pludselig drengen fysiske breve, og senere gaver. I 2010 kontaktede Catherine Rayne drengen i hans soveværelse, hvor hun forklarede ham, at hendes ”tilbud” stadig stod åbent.

Da drengens far sendte brevene videre til skolen, fik det dog alvorlige konsekvenser for Catherine Rayne.

Den engelske lærerforening fandt senere Catherine Rayne skyldig i uprofessionel adfærd overfor en elev,  og anbefalede, at hun blev forbudt at undervise.

I England må man som lærer ikke have socialomgang med sine elever privat, og man må som lærer heller ikke opsøge eller forsøge at kontakte elever privat.