Alec Baldwin rasende: Lufthavnsmedarbejder ville kropsvisitere lille datter

Skrevet af Aller

29/01/2014
Alec Baldwin giver en kvindelig toldfunktionær på Bahamaøerne det glatte lag. Han er rasende over, at den nidkære medarbejder i Nassaus lufthavn insisterede på at kropsvisitere hans fem måneder gamle datter. Skuespilleren fortæller, at episoden indtraf, da han og hans kone Hilaria forleden ville forlade øerne med deres datter Carmen efter en vinterferie i solen. Baldwin skriver på Twitter, at den lille familie var på vej hjem til New York, da den pågældende medarbejder udvalgte Carmen til nærmere undersøgelse. Den lille pige skulle blandt andet beføles over hele kroppen uden på tøjet. »Jeg laver ikke sjov. Det er efterhånden en skændsel at rejse i USA«, skriver Baldwin. En ledende funktionær hos den amerikanske transportsikkerhedsadministration påpeger imidlertid, at Hollywood-stjernen bør tjekke sine oplysninger, inden han tænder af. Talsmanden fastslår, at toldmedarbejderne hverken screener passagererne eller undersøger børn under 12 år på den måde, Baldwin beskriver. Funktionæren hælder til slut salt i såret med en oplysning om, at Bahamaøerne ikke er amerikanske. Den tidligere britiske kronkoloni blev selvstændig i 1973, men er medlem af Commonwealth og har stadig dronning Elizabeth som statsoverhoved.

Dagens topnyheder