Aleqa Hammond trækker sig som partileder

Den grønlandske regeringsleder Aleqa Hammond trækker sig som partiformand for Siumut, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det kommer efter en dag, hvor støtterne har trukket sig en efter en, da de ikke længere har tillid til Aleqa Hammond, efter at det i sidste uge kom frem, at hun havde brugt 106.000 kroner af selvstyrets penge til private formål.

Fra morgenstunden onsdag trak tre ministre støtten til Aleqa Hammond, og senere trak koalitionspartneren, Atassut, så også støtten og krævede et nyt valg.

Doris Jakobsen, der er medlem af Grønlands Landsting for Siumut og derudover sidder i Folketinget i Danmark, mener, at Aleqa Hammond træffer den rigtige beslutning.

- Det er godt, for så har vi nu mulighed for at vælge en ny formand for partiet. Det er ærgerligt, at hun ikke har gjort det lidt tidligere, siger hun til Ritzau.

/ritzau/

Dagens Gossip