Alex Rasmussen i forgæves angreb i Holland

Her snød tjekken Zdenek Stybar fra Omega Pharma - Quickstep feltets sprintere, da han klogt hægtede sig på Lotto Belisols sprinter-tog og til sidst skød frem og vandt.

Onsdagens 3. etape i Eneco Tour bød rytterne på 187.3 kilometer fra Oosterhout - Schouwen-Duiveland.

Og her var danske Alex Rasmussen fra Garmin-Sharp-holdet i offensiven.

Sammen med tre andre ryttere lå Alex Rasmussen længe i udbrud og havde en overgang seks minutter ned til hovedfeltet og sprinterholdene.

Men med omkring 60 kilometer tilbage af etapen blev danskeren og resten af udbruddet hentet.

Det hollandsk-belgiske etapeløb føres af franske Arnaud Demare fra FDJ foran Lars Boom fra Belkin Pro Cycling.

Der resterer fortsat fire etape af Eneco Tour, hvor også det danske cykelhold Team Saxo-Tinkoff er med. 

Dagens Gossip