Alexander Kølpin brugte underbetalte polakker på badehoteller

I en tv-serie på fire afsnit kunne man for fire år siden følge, hvordan ægteparret Alexander Kølpin og Sarah Zobel Kølpin fik renoveret badehotellerne Helenekilde Hotel og Tisvildeleje Hotel i Nordsjælland.

Men mens kendisparret fik realiseret deres store drøm, gik der underbetalte polske håndværkere rundt uden for kameraernes synsvinkel. Polakkerne fik bare 50 kroner i timen for deres arbejde. Det skriver Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Polske håndværkere tævet: Krævde løn for 45 timers arbejde

Flere af de polske håndværkere har siden vidnet i en faglig voldgiftssag, og voldgiftsretten fastslog, at der var tale om bevidst, grov og systematisk undergravning af overenskomsten.

Håndværkerne var formelt ansat hos firmaet KH Construction, men det var reelt Nicolai Gohs Miehe-Renard og hans firma Entreprenøren A/S, som var deres arbejdsgiver.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Alexander Kølpin har ikke ønsket at udtale sig i sagen. 

Dagens Gossip

Dagens TV