Algerisk spiller kan debutere for Frankrig mod Danmark

I skyggen af den verserende fodboldkonflikt mellem DBU og fodboldlandsholdet har den franske landstræner Didier Deschamps udtaget sin trup, som 29. marts tager imod Danmark i Saint Etienne.

Den franske trup er som vanligt spækket med stjerner som Karim Benzema, Hugo Lloris og Olivier Giroud, mens unge Nabil Fekir kan få debut.

Fekir har rødder i Algeriet og kunne vælge, om han ville stille sig til rådighed for Frankrigs eller Algeriets landshold.

For nylig meldte Fekir ud, at han havde valgt Frankrig, og det har Deschamps nu honoreret med en udtagelse.

Den 21-årige offensive midtbanespiller har imponeret stort i denne sæson for Lyon, hvor det er blevet til 11 mål og syv assists i Ligue 1.

Tre dage inden mødet med Danmark tager Frankrig imod Brasilien i Paris, og hele den franske trup ser således ud:

Målmænd: Hugo Lloris (Tottenham), Steve Mandanda (Marseille), Stephane Ruffier (Saint Etienne)

Forsvar: Patrice Evra (Juventus), Christophe Jallet (Lyon), Laurent Koscielny (Arsenal), Bacary Sagna (Manchester City), Mamadou Sakho (Liverpool), Raphaël Varane (Real Madrid), Benoit Tremoulinas (Sevilla), Kurt Zouma (Chelsea)

Midtbane: Maxime Gonalons (Lyon), Geoffrey Kondogbia (Monaco), Blaise Matuidi (Paris Saint-Germain), Moussa Sissoko (Newcastle), Morgan Schneiderlin (Southampton), Dimitri Payet (Marseille)

Angreb: Mathieu Valbuena (Dynamo Moskva), Karim Benzema (Real Madrid), Antoine Griezmann (Atlético Madrid), Alexandre Lacazette (Lyon), Nabil Fekir (Lyon), Olivier Giroud (Arsenal)

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV