Alis overmand er død

Ken Norton er én af de kun fem boksere, der nogensinde har besejret Muhammad Ali. Nu er han er død, oplyser hans søn.

Bokseren, der siden karrierens afslutning har været ramt af flere hjertetilfælde, døde på et hospice i Las Vegas.

I 1973 brækkede Norton kæben på Muhammad Ali i, da han besejrede legenden. Tre år senere mødtes de igen. Denne gang vandt Ali en kontroversiel sejr.

- Jeg er sikker på, at han (Norton, red.) nu er i himlen med alle de andre store boksere, siger Gene Kilroy, der i flere år var manager for Muhammad Ali, om Nortons død.

Ken Norton startede med at bokse i den amerikanske marine, inden han i 1967 blev professionel. I 1977 blev han sværvægtsmester, men tabte året efter titlen efter 15 dramatiske runder mod Larry Holmes.

Efter bokseren lagde handskerne på hylden, optrådte han i flere film, mens han samtidig fungerede som boksekommentator.

Norton efterlader sig fem børn, blandt andet en søn, der er træner i NFL for the Seattle Seahawks.

Dagens Gossip