Allan Simonsen ikke længere favorit i Vild med dans

Allan Simonsen har mødt kæmpe opbakning i den danske befolkning, der fredag efter fredag har stemt ham videre i Vild med dans. Men i fredags ændrede TV2 sms-reglerne, så man kun måtte stemme fem gange i alt over sms, og koden var ændret fra parrets initialer til PAR1, PAR2 og så fremdeles.

Læs også: Claudia skadet: Mads Laudrup træner med ny danser

Og det er nok til, at bookmakerne i Betsfafe har mistet troen på Allan Simonsen som Vild med dans-vinder. Det skriver bt.dk.

- Hvor stor betydning, TV2s nye regler får for programmet, er endnu uvist. I vores optik er der dog ingen tvivl om, at det vil få en betydning for Allan Simonsens chancer for at vinde. Mads Laudrup er derfor vores favorit til at løbe med sejren nu. Vi mener dog forsat, at den tidligere landsholdsspiller har ganske gode chancer for at løbe med den endelige sejr, siger oddsætter Thomas Holm fra Betsafe.

Læs også: TV2 hånes efter SMS-ændringer

Han siger, at denne sæson er svær at oddssætte, og spår derfor kun tøvende på, at Uffe Holm og Karina Frimodt bliver stemt ud næste gang, fordi de flere gange har været i omdans.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip