Allan Simonsen: Jeg er blevet bedre til at danse

Fodboldlegenden har ikke haft det nemt i årets Vild Med Dans. Fødderne vil ikke helt som han, og dommerne har været nærige med karaktererne. Alligevel er han og partneren Sofie Kruuse gået videre med hjælp fra seerstemmerne.

Men nu kan den tidligere fodboldspiller mærke en fremgang i øvelokalet.

Læs også: Så vrede er seerne: Allan Simonsen fortsætter i Vild Med Dans

- Jeg lærer mere og mere og kan langsomt også begynde at bruge nogle af de ting, jeg tidligere har lært, i den nye dans. Jeg føler mig mere og mere sikker i nogle trin, siger han til vmd.tv2.dk.

Det er også noget, Sofie Kruuse kan mærke.

Læs også: Galleri: Gamle Vild med dans-deltagere fejrede showet

- Jeg kan mærke, at Allan lærer hurtigere. Der er stor fremgang. I starten måtte jeg jo for Søren kun fortælle ham, hvad han skulle rent trinmæssigt, og hvis jeg begyndte på noget andet, så fik jeg at vide, at det måtte jeg altså ikke, for så ville han glemme trinnene. Men nu kan jeg begynde at fortælle ham noget om fodarbejde, at han skal rette sig op, og at han skal smile, siger hun.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I aften skal parret igen på gulvet for fjerde gang og vise, hvad de har lært i ugens løb.

Tror du, at parret går videre igen? Deltag i debatten her.

Dagens Gossip