Allan Simonsen vil ikke danse i shoppingcentre

Skrevet af Ann Katrine Warren

08/11/2013

Dagens topnyheder

Det bliver ikke Allan Simonsen, man kommer til at se danse i shoppingcentre og til byfester, når han engang ikke længere stavrer rundt på Vild med dans-gulvet.

Fodboldlegenden har nemlig ingen planer om at skabe en karriere inden for dansen på trods af hans voldsomme popularitet.

- Nu skal man aldrig sige aldrig, men efter al sandsynlighed kommer det ikke til at ske, det har jeg meget svært ved at forestille mig. Jeg er ikke den allerbedste danser. Det tror jeg, at alle kan se. Så jeg tror, at jeg er mere bevendt i fodboldverdenen eller et andet sted end dansegulvet, siger Allan Simonsen til BT.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Mange andre Vild med Dans-deltagere blandt andet Anne-Mette Rasmussen har haft stor succes med efterfølgende at optræde. Men for Allan Simonsen bliver det altså et farvel til dansegulvet, når han ikke længere skal svinge rundt med Sofie Kruuse om fredagen. Der har ellers ikke manglet henvendelser fra folk, som gerne vil have ham ud og danse i hele Danmark.

Den tidligere fodboldspiller har i den grad delt vandene med sin stivbenede dansestil.

Blandt en gruppe danskere, som ikke nødvendigvis ser programmet, har han fået kultstatus, og han bliver fredag efter fredag stemt videre af dam. Det har skabt stor vrede hos mange af de trofaste Vild med dans-seere, og i denne uge kaldte dommeren Jens Werner det for et helvede at se på.

LÆS OGSÅ: Jens Werner om Allan Simonsen: Det er et helvede at være vidne til

Allan Simonsen er selv meget beæret over den store opbakning, som møder ham.

- Det er en virkelig dejlig fornemmelse, at der er så mange, der støtter op omkring mig. At gøre så mange mennesker glade er virkelig dejligt, siger Allan Simonsen til BT.

Om han overlever endnu en uge er op til seerne, som igen i aften kan stemme på deres favorit.