Allan Simonsen vil ikke fortsætte dansen

Skrevet af admin

08/11/2013
Hele Danmarks fodboldhelt Allan Simonsen har fredag efter fredag kæmpet sig videre i Vild med dans, med stor hjælp fra seerne.Men når Allan Simonsen har danset sin sidste dans i det populære underholdningsprogram, skal de mange fans ikke forvente flere dansetrin fra fodboldlegenden, skriver bt.dk.Det er ellers mere reglen end undtagelsen, at tidligere deltagere fortsætter dansen og succesen, ved at optræde i landets mange shopping-centre, når vinderen er kåret. Men det kapitel regner Allan Simonsen ikke med at føje til sit repertoire.- Nu skal man aldrig sige aldrig, men efter al sandsynlighed kommer det ikke til at ske, det har jeg meget svært ved at forestille mig, siger Allan Simonsen til bt.dk og afslører, at han ellers har fået mange tilbud allerede. - Jeg er ikke den allerbedste danser. Det tror jeg, at alle kan se. Så jeg tror, at jeg er mere bevendt i fodboldverdenen eller et andet sted end dansegulvet, fortsætter han.Allan Simonsen er desuden meget overvældet over den massive opbakning, der under hele programmet har været fra seerne.- Det er en virkelig dejlig fornemmelse, at der er så mange, der støtter op omkring mig. At gøre så mange mennesker glade er virkelig dejligt, siger Allan Simonsen.I aften kan du se ham danse igen, når der bliver prøvet kræfter med en sprit-ny dans, den såkaldte Lindy Hop.

Dagens topnyheder

Hele Danmarks fodboldhelt Allan Simonsen har fredag efter fredag kæmpet sig videre i Vild med dans, med stor hjælp fra seerne.

Men når Allan Simonsen har danset sin sidste dans i det populære underholdningsprogram, skal de mange fans ikke forvente flere dansetrin fra fodboldlegenden, skriver bt.dk.

Det er ellers mere reglen end undtagelsen, at tidligere deltagere fortsætter dansen og succesen, ved at optræde i landets mange shopping-centre, når vinderen er kåret. Men det kapitel regner Allan Simonsen ikke med at føje til sit repertoire.

- Nu skal man aldrig sige aldrig, men efter al sandsynlighed kommer det ikke til at ske, det har jeg meget svært ved at forestille mig, siger Allan Simonsen til bt.dk og afslører, at han ellers har fået mange tilbud allerede.

- Jeg er ikke den allerbedste danser. Det tror jeg, at alle kan se. Så jeg tror, at jeg er mere bevendt i fodboldverdenen eller et andet sted end dansegulvet, fortsætter han.

Allan Simonsen er desuden meget overvældet over den massive opbakning, der under hele programmet har været fra seerne.

- Det er en virkelig dejlig fornemmelse, at der er så mange, der støtter op omkring mig. At gøre så mange mennesker glade er virkelig dejligt, siger Allan Simonsen.

I aften kan du se ham danse igen, når der bliver prøvet kræfter med en sprit-ny dans, den såkaldte Lindy Hop.