Alle elsker ‘Lisa fra Marketing’: Medarbejder hyldes for sin geniale efterlysning

Normalt hjælper vi kun politiet med at efterlyse mennesker, der er meldt savnet. Men denne ensomme kanin er efterhånden blevet et så kendt ansigt på de sociale medier, at vi gør en sjælden undtagelse.

Vi ved desværre ikke, hvad kaninbamsen hedder eller hvor den kommer fra, da den ikke er særlig snakkesalig. Men så er det godt, at den har fundet en ven i ‘Lisa fra Marketing’, som kan fortælle dens historie.

Og det er nok i særdeleshed denne Lisa, der har gjort kaninen så populær.

Læs også: Føtex-ansat gjorde noget ud over det sædvanlige for en syg kunde: Nu hyldes han på Facebook

På Aalborg Lufthavns hjemmeside har hun efterlyst ejeren til bamsen med en række billeder, der viser, hvordan den bløde kanin hjælper til i lufthavnen ved blandt andet at køre og læsse bagage, mens den venter på at blive hentet af sin savnede familie.

- Jeg savner min ejer. Jeg blev fundet i legeområdet i Aalborg Lufthavn. Mens jeg venter på min ejer, hygger jeg mig ved at hjælpe lidt til i lufthavnen, men jeg vil gerne hjem. Kender du min ejer?, skriver hun, på bamsens vegne.

I skrivende stund har opslaget fået over 3.600 likes, 5.400 delinger og næsten 200 kommentarer - hvor Aalborg Lufthavn, der underskriver sig ‘Lisa fra Marketing’, har svaret på nærmest hver eneste med små søde kommentarer fyldt med kærlighed og glimt i øjet og en oprigtig iver efter at finde ejermanden.

Læs også: Tina fik ikke sine penge tilbage fra Telenor - hendes klage er den bedste nogenside

De fleste hylder Lisa og sender masser af hjerter, smileys og velmenende tips hendes vej, men der er også nogen, der mistænker det hele for at være et reklamefremstød fra lufthavnens side. Det afviser Lisa fra Marketing dog pure.

 
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Jeg savner min ejer.Jeg blev fundet i legeområdet i Aalborg Lufthavn. Mens jeg venter på min ejer, hygger jeg mig ved at hjælpe lidt til i lufthavnen, men jeg vil gerne hjem :)Kender du min ejer?

Posted by Aalborg Lufthavn on Thursday, July 30, 2015

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV