Alle forgiftede fra Bornholm nu raske

10 personer, der er blevet forgiftet på Bornholms Hospital, er meldt raske og kan udskrives i løbet af de næste dage.

De seneste prøver viser ingen tegn på forgiftning, siger lægefaglig direktør fra Rigshospitalet, Jannik Hilsted, til DR Nyheder.

- Derimod har flere af dem stadig brug for psykologisk krisehjælp, fortæller Jannik Hilsted.

- De er selvfølgelig påvirket psykisk af al det, de har været igennem. Der har været megen opmærksomhed og usikkerhed, men jeg håber, at tingene falder på plads for dem nu.

- At vi har kunnet sige til dem, at deres prøver er normale, og at deres organer fungerer, som de skal, kan forhåbentlig give et skub i den rigtige retning, siger han.

Der er fortsat intet nyt om årsagen til forgiftningen, oplyser hospitalsdirektør Kurt Espersen til Ritzau.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip