Alle Ruslands cykler stjålet ved VM

Da mandskabet om morgenen gjorde klar til en træningstur, inden det for alvor går løs, manglede det vigtigste redskab - cyklerne.

I ly af nattens mørke havde cykeltyve været på rov i udstyrsvognen og taget samtlige cykler fra mandskabet.

Det bekræfter Alexandr Kolobnev, der til daglig kører for russiske Team Katusha.

- Politi på arbejde. Alle cykler stjålet i nat. Ingen start i morgen, lød den mindre optimistiske melding fra Kolobnev på hans Twitter-profil tidligere på dagen.

Heldigvis for ham og resten af den russiske delegation kom Team Katusha dem til undsætning, da de fra deres servicebane i Brescia, som ligger et par timers kørsel fra VM i Firenze, fik skaffet erstatning for de stjålede to-hjulede.

Derfor kunne Alexandr Kolobnev og kompagni alligevel komme ud at mærke benenes tilstand inden søndagens strabadser.

- Er lige kommet tilbage fra racerbanen. Prøvede den for første gang (på ny cykel), tweetede Kolobnev.

Udover Alexandr Kolobnev deltager Sergei Chernetski og Yuri Trofimov for Rusland i VM i linjeløb.

Selv om de to andre også kører for Team Katusha i hverdagen, må det dog siges at være noget af en bet for dem, at de skal køre verdenmesterskaberne på lånte cykler.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip