Alle spillere får genvalg i VM-finalen

Skrevet af admin

13/07/2014

Dagens topnyheder

Tyskland blev umiddelbart før VM-finalen mod Argentina tvunget til at lave en hasteudskiftning på grund af en skade hos Real Madrid-stjernen Sami Khedira.

Midtbaneprofilen blev skadet under opvarmningen på Maracanã i Rio de Janeiro. Lægproblemerne betyder, at Christoph Kramer glider ind i Joachim Löws startopstilling.

Både Löw eller hans argentinske kollega, Alejandro Sabella, havde ellers givet genvalg til samtlige de spillere, der var med fra start i semifinalerne.

For argentinernes vedkommende betyder det, at hverken Angel Di Maria eller Sergio Agüero er i startformationen, hvor Gonzalo Higuain ligesom mod Holland ligger helt på toppen støttet af Enzo Perez, Lionel Messi og Ezequiel Lavezzi.

Bortset fra Sami Khediras akutte skade har Joachim Löw heller ikke set nogen grund til at skifte ud på det hold, der ydmygede Brasilien med 7-1.

Tyskerne stiller således med 36-årige Miroslav Klose i front. Klose satte mod brasilianerne rekord som den mest scorende VM-spiller nogensinde.

Tysklands startopstilling (4-2-3-1): Manuel Neuer - Philipp Lahm, Mats Hummels, Jerome Boateng, Benedikt Höwedes - Bastian Schweinsteiger, Christoph Kramer - Thomas Müller, Toni Kroos, Mesut Özil - Miroslav Klose.

Argentina (4-2-3-1): Sergio Romero - Pablo Zabaleta, Martín Demichelis, Ezequiel Garay, Marcos Rojo - Lucas Biglia, Javier Mascherano - Enzo Perez, Lionel Messi, Ezequiel Lavezzi - Gonzalo Higuaín

VM-finalen fløjtes i gang klokken 21 dansk tid.

/ritzau/