Aller Media erkender ansvar for lovbrud i Se og Hør-sag

Skrevet af admin

06/07/2016

Mest læste i dag

Aller Media A/S vedkender sig det selskabsretlige ansvar for de ulovlige forhold i Se og Hør-sagen og er rede til at betale bøde i en kommende retssag.

Det oplyser selskabet i en skriftlig kommentar, efter at anklagemyndigheden har valgt at rejse tiltale mod Aller Media A/S og otte personer.

- At vi i dag vedkender os ansvaret for anvendelsen af de ulovlige metoder på Se og Hør sker i forlængelse af, at anklagemyndigheden er kommet frem til den samme konklusion som os omkring de faktiske forhold i sagen, siger Aller Medias administrerende direktør, Pål Thore Krosby.

/ritzau/