ALPI fra Herning er ny sponsor i Team Tvis Holstebro

Speditionsfirmaet ALPI fra Herning er ny sponsor i Team Tvis Holstebro (TTH). Og det er tale om et samarbejde, der skaber stor tilfredshed hos Jacob Jørgensen, direktør i TTH.

- Vi er særdeles glade for at indgå et samarbejde med en sponsor, der ikke kommer fra vores lokalområde. Det handler bestemt ikke om, at vi er utilfredse med vores lokale erhvervsliv, der giver os en fantastisk opbakning, men vi erkender, at vi, hvis vi skal jagte vores drømme og både satse på et herre- og damehold på absolut topplan, gerne skal tiltrække sponsorer fra andre dele af landet, siger Jacob Jørgensen og tilføjer:

- Rent faktisk har vi jo et landsdækkende produkt, der hyppigt bliver eksponeret i både TV og andre medier.

Et andet element i samarbejde med ALPI, der glæder Jacob Jørgensen, er at Team Tvis Holstebro i ALPI har fået en sponsor, der lige som TTH er klar til at påtage sig et socialt ansvar.

- Akkurat som vi driver to handicaphold og for nylig støttede De Danske Hospitalsklovne, så støtter ALPI handicapidrætten, hvilket vi i høj grad tager hatten af for, fastslår Jacob Jørgensen.

Dagens Gossip