Alvorlig ulykke: Mand klemt i transportbånd i Pandrup

Skrevet af Ann Katrine Warren

19/02/2013

Mest læste i dag

En mand er alvorligt kvæstet efter en arbejdsulykke på Kaas-Pandrup Betonvarefabrik i Pandrup. Ulykken blev opdaget klokken 12.35.

- Det eneste, vi ved indtil videre, er, at manden er kommet i klemme i et transportbånd, og at det ser meget alvorligt ud, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til Dagens.dk.

Manden var alene, da ulykken skete, derfor ved man endnu ikke meget om, hvad der gik galt. Arbejdstilsynet er på vej til Pandrup for at undersøge omstændighederne bag ulykken nærmere.