Alvorlig ulykke: Mand på vandski slæbt rundt i mergelgrav af bil

Ulykken skete i en mergelgrav ved Tistrup uden for Varde, hvor manden stod på vandski i søen.

- Han blev trukket af en bil inde på land, og her blev han altså trukket med op på landjorden, fortæller vagtchef Ole Aamand fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Dagens.dk.

Manden blev hårdt kvæstet, da han ramte bredden på mergelgraven.

- Han er svært tilskadekommen, og er indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, siger Ole Aamand.

Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, da der fortsat skal afhøres vidner til ulykken.

De øvrige tilstedeværende var stærkt chokerede over det skete.

Dagens Gossip

Dagens TV