Alvorligt sikkerhedsbrist i lufthavn: Bil og helikopter tæt på kollision

Skrevet af Michael Lauritsen

17/10/2013

Mest læste i dag

Det var nær gået galt, da en helikopter og en bil kom lidt for tæt på hinanden i Roskilde Airport den 18. august. 

Den alvorlige hændelse opstod, da bilen kom kørende ad Lufthavnsvejen. Bilen krydsede ind foran helikopteren, som kom fra Hangarvej D og skulle krydse Lufthavnsvejen. Bilisten overholdt ikke den ubetingede vigepligt, oplyser Havarikommissionen.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Helikopteren fløj i lav højde på Hangarvej D i nordlig retning. Piloten bremsede helikopteren samtidig med, at han ved brug af 'collective' løftede helikopteren delvist hen over bilen, fremgår det af rapporten.

Bilen passerede på tværs foran helikopteren - under den forreste del af hovedrotoren, har piloten beskrevet.

Udviskede striber

Det fremgår i rapporten, at der i lufthavnen er opstillet skilte, der gør opmærksom på, at biler har ubetinget vigepligt for luftfartøjer. Til gengæld står der også, at de orange linjer på vejen, der markerer vigepligten, var udvisket på grund af vedligeholdelse med bitumen-belægning på lufthavnsvejen.

Lufthavnens 'Runway Safety Team' har efterfølgende genopteget de orange stoplinjer ud for hver hangarvej - og ved øvrige taxiveje og vaskeplads. Desuden er den generelle hastighed i hangarområdet sat ned fra 40 til 25 kilometer i timen.

Der opstod ingen skade på hverken helikopter, bil eller mennesker.

KLIK OG SE BILLEDET I FULD STØRRELSE: