Amagerbankens ledelse så aldrig notat om nedskrivninger

Milliardbeløbet var endda et konservativt skøn, viser notatet, som den nu sagsøgte bankledelse aldrig så. Det gjorde til gengæld Finanstilsynet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, som notatet blev forelagt og diskuteret med, skriver avisen.

I redegørelsen argumenteres imod, at de aktionærer, der i september 2010 skød 750 millioner i Amagerbanken på baggrund af et prospekt godkendt af Finanstilsynet, får fri proces til at sagsøge Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.

Ifølge de forsmåede aktionærers advokat Frantz Sigersted-Rasmussen er det »noget af en indrømmelse«.

»FS erkender sort på hvidt, at det aldrig har orienteret Amagerbankens daværende ledelse om et behov for nedskrivninger på mellem 1,7 og 2,5 milliarder kroner, få måneder inden banken fik lov til at fortsætte, blot den kunne rejse 750 millioner kroner,« siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten og tilføjer:

Det siger sig selv, at de aktionærer, som jeg repræsenterer, aldrig ville have skudt pengene ind, hvis de havde kendt til det nedskrivningsbehov. Det betød jo reelt, at banken ville gå ned selv med tilførsel af deres penge«.

Amagerbanken krakkede mindre end fire måneder efter kapitaludvidelsen.

Dagens Gossip