Amagerbankens top angriber statsbank

Amagerbankens topfolk kommer derved bankens tabsramte aktionærer til undsætning i deres forsøg på at få fri proces til et gruppesøgsmål mod staten, skriver avisen.

Erklæringen er underskrevet af den tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen på vegne af den tidligere bestyrelse og de daværende bankdirektører, Jørgen Brændstrup og Allan Ottsen.

»Det her støtter min klient i antagelsen om, at bankens daværende ledelse aldrig har været orienteret om Finansiel Stabilitets vurderinger af nedskrivningsbehovet. Og hvis min klient havde kendt til Finansiel Stabilitets vurdering af et nedskrivningsbehov på mellem 1,7 og 2,5 milliarder kroner, siger det sig selv, at de aldrig ville have skudt flere penge ind i banken,« siger advokat Frantz Sigersted-Rasmussen.

Han har på vegne af Foreningen Amagerinvestor stævnet staten, der er repræsenteret ved Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Stævningen går på, at de har ansvaret for, at 1.482 aktionærer i september 2010 skød 898 friske millioner ind i banken, der krakkede mindre end fem måneder senere. Og advokaten har søgt om fri proces til at føre et gruppesøgsmål på vegne af alle forsmåede aktionærer, som måtte ønske det.

Dagens Gossip