Amalie Dideriksen sikrer nyt dansk EM-sølv i omnium

Skrevet af admin

19/10/2015

Mest læste i dag

Cykelrytteren Amalie Dideriksen sørgede søndag aften for, at Danmark for anden dag i træk vandt sølv i omnium ved bane-EM i skotske Grenchen.

Mens Lasse Norman Hansen lørdag aften lå til guld indtil sidste spurt, var Dideriksen ikke i nærheden af at vinde medaljen af den fineste karat.

Hun fik sølv med et samlet pointantal på 195, mens briten Laura Trott var helt suveræn og vandt guld med 231 point.

For Dideriksen handlede det snarere om at holde konkurrenterne bag sig, hvilket altså lykkedes i det afsluttende pointløb.

Ausrine Trebaite fra Litauen vandt bronze med 185 point.

Med Diderikens sølv kom Danmark op på tre medaljer ved bane-EM. Ud over Normans sølv vandt Danmark bronze i 4000 meter forfølgelsesløb for mænd.

/ritzau/