Amanda Bynes i voldsomt angreb på Rihanna

Skrevet af Aller

28/05/2013
Den skandaleombruste Amanda Bynes kaster sig nu over Rihanna. Skuespillerinden blev anholdt i New York torsdag og løsladt mod kaution, hvilket hun følger op med et tilsyneladende umotiveret angreb på R&B-stjernen. »Du ser så grim ud, Rihanna, i dine forsøg på at blive hvid«, skrev Bynes på Twitter søndag og tog derefter fat på episoden i 2009, hvor Rihannas daværende kæreste tævede hende, så hun måtte på skadestuen: »Chris Brown slog dig, fordi du ikke er køn nok«, påstod Bynes og tilføjede: »Ingen vil være kæreste med dig, Rihanna, så det kalder du alle og enhver«. Det er uvist, om sangerinden har set de giftige skriverier, men noget kunne tyde på det: »Der kan I bare se, hvad der sker, når »Intervention« bliver taget af programmet«, skrev Rihanna i går på Twitter med henvisning til Kanal 9-serien, der stopper til sommer. Programmerne har til formål at hjælpe misbrugere ud af deres problemer og omtalen fik »Hairspray«-stjernen til at tænde af igen: »Modsat dig, din fucking grimme kælling, tager jeg ikke stoffer. Det er dig, der har brug for intervention, din hund. Jeg har mødt dig personligt og set dit grimme fjæs«, lød det. Dén svada har Rihanna forbigået i tavshed. Siden torsdagens anholdelse for besiddelse af narkotika og fusk med beviser har Bynes også anklaget New Yorks politi for vold og sexchikane, beskyldt sine forældre for at stjæle hendes penge og truet dem med sagsanlæg. Den 27-årige skuespillerindes engang så lovende karriere overskygges for tiden af færdselsdomme, sager om offentlig beruselse, misbrugsrygter, bizar opførsel og meget mere, der altsammen får Lindsay Lohan til at ligne en from klosterskoleelev.

Dagens topnyheder