Amanda Knox dømt til 28 års fængsel

Skrevet af admin

30/01/2014

Dagens topnyheder

En italiensk domstol har torsdag aften kendt amerikaneren Amanda Knox skyldig i drab. Hun idømmes 28 års fængsel, skriver nyhedsbureauet AFP.

Amerikanerens tidligere italienske kæreste Raffaele Sollecito blev også fundet skyldig i drab og er blevet dømt til 25 års fængsel.

Knox fulgte den italienske domstol i Firenze fra sit hjem i Seattle i USA.

Advokater siger, at Sollecito, som var i retten i Firenze tidligere torsdag, ikke var til stede ved domsafsigelsen.

Det italienske nyhedsbureau Ansa skriver, at han øjensynligt forlod Firenze, da de to dommere og otte nævninge trak sig tilbage for at votere.

De voterede i over 10 timer.

De to er dømt for drabet på en 21-årige brite Meredith Kercher i 2007.

/ritzau/AFP