Amandas autistiske datter brød sammen i supermarked - så kom kassedamen til undsætning

Skrevet af Morten Larsen

11/05/2016

Mest læste i dag

En engelsk kassedame får ros til skyerne for at træde til og hjælpe en mor til to børn, der begge lider af autisme og er blinde.

Amanda Wilkins var udmærket klar over, at der ventede et udfordrende indkøb i det lokale supermarked, men alligevel kom det som en overraskelse, da det ene barn fik en fuldstændig nedsmeltning ved betalingskassen.

Bag kassen sad en medarbejder, der kun er identificeret som Lin, der valgte at yde en ekstra indsats ved at distrahere den ene af kvindens to børn.

På den måde fik Amanda Wilkins mulighed for at fokusere på én af de hysteriske piger, og lørdagens positive oplevelse fik kvinden fra den sydengelske by Basingstoke til at sætte sig til tasterne, da hun kom hjem fra butikken.

- Jeg vil gerne sige en massiv tak til damen på billedet, skriver hun i starten af sin opdatering på Facebook, hvor over 100.000 mennesker har delt beskeden.

Læs også: Mathildes mor takker DSB-togfører: - Hun var så bange og grædefærdig

- Jeg har to børn, der begge er blinde og autistiske. Du kan derfor godt forestille dig, at foretage indkøb ikke er nemt for mig, og ved kassen fik begge mine piger en nedsmeltning, men en meget venlig dame valgte at hjælpe i stedet for at dømme os, siger Amanda Wilkins.

Den lille pige morede sig med at scanne varer på indkøbsbåndet, og på den måde var kassedamen faktisk med til at gøre barnets store drøm til virkelighed, da hun elsker at lege butik, skriver moren.

- Mit hjerte smelter i mødet med folk, der er klar til at yde en ekstra indsats. Det er de små venligheder, der gør en stor forskel i min verden, forklarer Amanda Wilkins.

En talsperson for supermarkedskæden Morrisons forklarer til britiske Metro, at kassedamen nu har fået en plads i virksomhedens 'wall of fame'.

Se opslaget her: 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: