Ambassade fyrede kvinde for graviditet

Den pakistanske ambassade er ved retten i Lyngby blevet dømt til at betale erstatning til en dansk kvindelig ansat på grund af uretmæssig fyring.

Kvinden blev fyret, da hun fortalte, at hun var gravid, men ambassaden nægter at udbetale det skyldige beløb på 600.000 kroner.

Ansættelsesforholdet var omfattet af den danske funktionærlov, men kvinden blev fyret en måned efter, at hun havde fortalt, at hun var gravid. Fyringen blev begrundet med »nedskæringer«.

Vi sin a-kasse vil den kvinden hjælp af CA Advokathjælp til at rejse en sag mod ambassaden i henhold til ligebehandlingsloven og blev tilkendt erstatning.

Ambassaden nægter dog at efterkomme rettens afgørelse.

Kvindens advokat, Steen Marslew, er rystet over ambassadens afvisning.

»På grund af den diplomatiske immunitet kan den pakistanske ambassade reelt behandle danske ansatte, som den vil, også selvom udenlandske repræsentationer er forpligtet til at følge dansk lovgivning, siger han til tv2.

Pakistans ambassadør, Fauzia Mufti Abbas, var i august 2013 indkaldt til møde om sagen i Udenrigsministeriet med Protokolchefen, der understregede, at det forventes af ambassaden, at Danmarks love og regler bliver overholdt.

Mødet var dog forgæves, og ambassaden har fortsat ikke betalt.

På de 80 udenlandske repræsentationer i Danmark arbejder cirka 1000 danske statsborgere ud over håndværkere, gartnere og chauffører.

»Reelt har ingen danske ambassadeansatte nogen retssikkerhed, hvis en udenlandsk ambassade kan indgå aftaler og bagefter bryde dem og den danske lovgivning - uden at det har konsekvenser for dem. Civilretligt er der ingen sanktionsmulighed og ingen inddrivelsesmulighed. Derfor er det vigtigt, at Udenrigsministeriet bruger deres sanktionsmuligheder over for de ambassader, som bevidst nægter at følge dansk lov og ret. Ellers må politikerne gribe ind,« siger advokat Steen Marslew.

Dagens Gossip