Ambassadør krævede YouTube-videoer slettet

Ambassadøren bad på et tidspunkt i 2012 dansk politi om hjælp til at slette to kritiske YouTube-videoer fra internettet. Men uden held.

Hvilken ambassadør der er tale om, og hvad videoerne afslører eller kritiserer, er uvist. Men det står fast, at hverken ambassadøren eller politiet havde det fornødne retslige grundlag for at få videoerne slettet.

»Der blev ikke angivet et retsgrundlag for fjernelsen,« meddeler Google i sin Transparancy Report, der afslører statslige myndigheders forsøg på at censurere oplysninger, som myndighederne ikke bryder sig om.

Et retsgrundlag kunne have været en dommerkendelse, der slog fast, at der var tale om bagvaskelse, men det forelå altså ikke.

Udenrigsministeriet afviser over for metroxpress, at ministeriet skulle kende noget til sagen, men Google vil godt afsløre noget.

»Der er tale om en dansk ambassadør, der har bedt dansk politi om at få Google til fjerne to YouTube-videoer, der kritiserer ambassadøren eller det danske styre,« siger Christine Sørensen, der er talsperson for Google Danmark.

Men Google nægtede at bøje sig for presset.

»Vi afviste henvendelsen, fordi der ikke var en lovhjemmel til at fjerne de to videoer,« siger hun til metroxpress.

Google kender – men nægter at oplyse indholdet på videoerne samt ambassadørens navn.

Dagens Gossip

Dagens TV