Ambulancefolk vil have dig til at se dette billede - af en hjertegribende årsag

Skrevet af Marie Milling

13/07/2016

Dagens topnyheder

En paramediciner deler nu et billede fra indersiden af en ambulance på de sociale medier.

Vedkommende, som har brugernavnet LostScotsman, har delt billedet efter skyderierne i Dallas, hvor fem betjente blev dræbt ved en demonstration.

Opslaget er skrevet for at få folk til at stoppe med at slå hinanden ihjel, skriver det engelske medie Metro.

Paramedicineren mener, at det er foruroligende, hvordan folk tager let på andre menneskeliv.

Sammen med sit skriv har han lagt billedet, som viser de blodige realiteter, ambulancefolk arbejder under.

Læs også: Lig fundet ved Tisvilde Strand er et mysterie for politi

- Jeg er træt af at se på, at denne verden er så villig til at dømme folk til døden på grund af deres job, race, religion eller hvad f***** det nu er. Hvis du er villig til at tænke den tanke, så værdsætter du ikke menneskeliv, skriver han i sit opslag.

- Bare spørg en tilfældig af os (ambulancefolkene, red.), i de sidste øjeblikke af en persons liv, ser man hvem, de virkelig er. Oftest er de bange. Og for at være ærlig så er jeg også bange, når jeg ser det ske, skriver han om sine oplevelser og fortsætter:

- Mit hjerte banker i min brystkasse i smerte og alt, hvad jeg kan tænke, er: Gør noget! Alt hvad du kan komme i tanke om. Det er grunden til, at du er her, så fejl ikke! 

Han skriver, at det desværre er meget få gange, hvor det lykkes at redde patienterne fra de skader, et andet menneske har påført dem.

Enkelte gange er han den helt, som formår at redde andre menneskers liv, når de har været udsat for et drabsforsøg.

Han synes, det er total ødelæggende, at folk dør i sådan en omstændighed, på grund af nogen har villet det sådan.

Se paramedicinerens billede herunder:

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: