Ambulanceredder raser: 'Pludselig står en fyr og tisser ned på os'

Skrevet af Morten Larsen

04/01/2016

Dagens topnyheder

Nytårsmorgen rykkede den svenske ambulanceredder Christopher ud til en adresse i Stockholm, hvor han sammen med en kollega skulle hente en syg medborger i en lejlighed.

Rutineopgaven udviklede sig til en rystende oplevelse, da de to reddere fik den syge person op på en båre. 

- Da vi kommer ned med patienten til porten og får ham lagt på båren, føler vi, at der er noget, der drypper ned på os. Den første tanker er, at det lige er begyndt regne, forklarer Christopher om den våde episode, der udspillede sig omkring fem-tiden om morgenen.

Det viste sig, at der var tale om noget andet end regn.

Læs også: Politiets hyldest tager Facebook med storm: ‘Hun er en engel i mine øjne. Hende og alle hendes kollegaer’

- Da vi ser op, ser vi, at der er en herre, som står og tisser ned på os, siger Christopher og forklarer, at de to reddere hurtigt søgte i læ fra urinen.

De spørger, hvad personen oppe fra lejligheden har gang i.

- Så peger han med fingeren og siger 'Fucking svagpisser, få dig et rigtigt arbejde for satan', siger Christopher til Aftonbladet.

Han tilføjer, at han er overbevist om, at den tissende person var i den samme lejlighed som den syge person på båren.

- Der var ingen tvister eller nag, da vi var oppe i lejligheden, siger Christopher, der har beskrevet den ubehagelige oplevelse på Facebook-siden Ambulance Sverige, hvor omkring 8.000 mennesker på under ét døgn har delt opslaget om den våde start på det nye år.

- Formålet med opslaget var ikke at dele en tudehistorie, men at gøre opmærksom på, hvordan vores hverdag ser ud, siger Christopher og forklarer, at episoden hurtigt blev meldt til politiet.

- Vi vil give flere mennesker en indsigt i vores job, så vi kan få en debat om, hvordan vores arbejdsbetingelser er, siger Christopher.

Se opslaget her:

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

TILL DIG KOMPISEN: Vet du? DU har precis pissat på oss alla som arbetar inom ambulanssjukvården och JA många av oss...

Opslået af Ambulance Sweden på 3. januar 2016

 

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: