Ambulancerfører har rørt tusindvis med sit brev om livets sidste rejse

Skrevet af Morten Larsen

12/08/2015

Mest læste i dag

Nordmanden Ken A. Brox er netop stoppet med at arbejde som ambulancefører, men for tiden spredes hans rørende beretning fra tilværelsen mellem liv og død på vejene. 

Hvad der startede med et brev til redaktøren på den lokale avis har nu rørt tusindvis af nordmænd på de sociale medier.

I brevet genfortæller Ken A. Brox om en helt særlig køretur, der gjorde et stort indtryk på den rutinerede ambulancefører. 

Læs her hele brevet, der har spredt sig som en steppebrand på broderfolkets profiler på Facebook:

Det havde været en stille vagt. Min makker og jeg var lige begyndt at forberede ambulancen til vagtskiftet.

Så kom opkaldet.

En terminal syg patient skulle køres fra skadestuen til behandling på hospitalet.

Det viste sig senere, at manden skulle give os en af vores fineste ture. En smilende mand med de mest venlige øjne du kunne forestille dig. Øjnene lyste op, da vi kom og hentede ham.

Hans kone var med som ledsager. Vi satte båren på plads, jeg satte mig bagerst i vognen med kvinden.

Læs også: Politiets hyldest tager Facebook med storm: ‘Hun er en engel i mine øjne. Hende og alle hendes kollegaer’

Sammen startede vi på det, der skulle blive mandens sidste rejse, over bjergene og til Hammerfest Hospital.

Det varede ikke længe, før vi talte om mandens arbejdsliv. Hvad han havde oplevet gennem et langt liv, fra familieture til jobbet i skiferindustrien.

Udefra set kan en sådan samtale virke både triviel og ligegyldig, men det betød så ekstremt meget mere.

Ved ankomsten til hospitalet blev han flyttet til en seng i modtagelsen, og jeg ville sige farvel.

Aldrig før har det været så smertefuldt at aflevere en patient. Vi plejer altid at sige ”god bedring”, når vi afleverer patienter.

Denne gang var sætningen helt forkert.

Jeg takkede ham for turen med tårer i øjenene. Både ham og hans kone fik et godt knus. Det føltes helt naturligt.

Jeg vil aldrig glemme denne ubeskrivelige varme, gode og venlige mand. Og heller ikke denne tur.

En uge senere så jeg hans nekrolog i avisen. Hans sidste rejse var forbi.

Livets kontraster viste på hjemturen til Atla, da vi med os i ambulancen havde en mor og hendes nyfødte barn.

Tak for turen!

/Ken A. Brox

Den norske ambulanceførers brev oprindeligt bragt i det lokale norske medie Altaposten, og Dagens.dk har med tilladelse fra Ken A. Brox fået lov til at bringe den rørende beretning. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: