Amerikanere må undvære deres burgere

Yderligere ønsker medarbejderne at kunne danne fagforeninger uden frygt for repressalier fra deres arbejdsgivere, skriver Reuters.

Gennemsnitslønnen for en fastfood-medarbejder er 8,94 dollar i timen, hvilket er knap 50 danske kroner, og stort set ingen er medlem af en fagforening. Det viser nye tal fra National Employment Law Project, en national interesseorganisation, der varetager lavtlønnede arbejdstageres rettigheder.

En af arrangørerne, Martin Rafanan fra St. Louis, Missouri, fortæller, at medarbejderne er inspireret af Occupy Wall Street-bevægelsens diskussion om indkomstulighed, men at den væsentligste årsag til strejken er finansiel frustration.

»Hvis du får mindstelønnen, som her er 7,35 dollar timen, og du er ansat 20-25 timer om ugen, hvilket er gennemsnittet her, så tjener du 10.000 dollar om året (cirka 55.890 danske kroner, red.). Det kan du ikke overleve på,« siger han til Reuters.

The National Restaurant Association siger i en erklæring, at restaurantindustrien skaber job for 13 millioner amerikanere, og at diskussioner om løn »bør være baseret på fakta«.

BNB/Reuters

Dagens Gossip