Amerikansk basketstjerne appellerer til Nordkoreas leder

Dennis Rodman har på sin twitterprofil skrevet: »Kalder Nordkoreas øverste leder, eller som jeg kalder ham, Kim. Gør mig en tjeneste og løslad Kenneth Bae.«

Kenneth Bae blev i sidste uge dømt til 15 års indespærring i en af landets berygtede arbejdslejre for såkaldte forbrydelser mod staten begået under et turistbesøg i landet. Rapporter har talt om, at han blev dømt for at have fotograferet sultne børn.

Dennis Rodman kom tæt på Kim Jong-un, da han besøgte Nordkorea og blandt andet overværede en basketballkamp i selskab med Kim Jong-un.

BNB

Dagens Gossip