Amerikansk journalist er løsladt i Yemen

En amerikansk journalist, som menes at have været tilbageholdt af Houthi-militsen i Yemen, er blevet løsladt.

Det fortæller en talskvinde i det amerikanske udenrigsministerium.

Casey Coombs, som blandt andet har arbejdet for magasinet Time, er blevet løsladt og er fløjet til nabolandet Oman.

- Jeg kan bekræfte, at den amerikanske statsborger Casey Coombs har forladt Yemen og er ankommet til Muscat i Oman, siger talskvinden Marie Harf.

Oman har været vært og mægler i forhandlinger mellem houthi-bevægelsen og USA.

Flere andre amerikanske statsborgere tilbageholdes fortsat i det uroplagede arabiske land.

Amerikanske medier har rapporteret, at mindst fire amerikanere tilbageholdes i Yemen, som var nært allieret af USA, indtil houthierne erobrede magten i slutningen af januar.

I mere end to måneder har en koalition ledet af Saudi-Arabien bekæmpet houthierne med kampfly.

Knap 2000 mennesker har mistet livet under kampene i det fattige arabiske land de seneste måneder.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip