Amerikansk TV klar til »Den som dræber«

Skrevet af Aller

05/04/2013
De amerikanske seere bliver nu præsenteret for en dansk TV-serie mere. Kabelkanalen A&E købte sidste sommer rettighederne til TV2s krimithriller »Den som dræber« og ledelsen har omsider givet grønt lys for pilotafsnittet, der produceres under titlen »Those Who Kill«. Det bliver Chloé Sevigny og James D’Arcy, som afløser Laura Bach og Jakob Cedergren i genindspilningen af TV2s udskældte projekt om jagten på fiktive seriemordere. Sevigny og D’Arcy overtager rollerne som vicekriminalkommissær Katrine Ries Jensen og retspsykiateren Thomas Schaeffer. A&E har desuden castet blandt andre Ryan O’Nan, James Morrison, Cindy Jackson, James Quinn og Sam Ward til at befolke krimiforfatterinden Elsebeth Egholms univers. I den danske TV-bearbejdelse var navne som Lars Mikkelsen og Lærke Winther Andersen blandt de faste medvirkende, men lige lidt hjalp det. TV2 havde satset på flere sæsoner, men seerne svigtede og »Den som dræber« stoppede efter 10 afsnit. Manden bag det amerikanske manuskript er »Strengt fortroligt«-forfatteren Glen Morgan og »The A-Team«-instruktøren Joe Carnahan står bag kameraet på pilotafsnittet.

Dagens topnyheder