Amin Skov anholdt for brandstiftelse

Restauratør Amin Skov fra Vejlegården er anholdt, sigtet for at have sat ild på sin egen restaurant, oplyser politiet.

- Der er ikke tvivl om, at branden på Vejlegården var påsat. En række arnesteder og brandbare væsker efterlader igen tvivl om det, forklarer fungerende politiinspektør og leder af efterforskningen Brian Olsen fra Sydøstjyllands Politi.

- Det er vores opfattelse, at efterforskningen giver grundlag for anholdelsen og sigtelserne. Der er ikke fund, der peger andre steder hen, siger han.

Politiet slår fast, at man har efterforsket intensivt i sagen.

- Jeg vil gerne understrege, at anholdelsen og sigtelsen bygger på en omfangsrig og grundig efterforskning. Jeg vil også understrege, at det er anklagemyndigheden, der senere vil tage stilling til, om der er grundlag for en tiltalerejning og i sidste ende domstolene, der afgør skyldspørgsmålet. Indtil videre følger vi bare fundene, sådan som vi har pligt til, slutter Brian Olsen.

Politiet udtaler, at Amin Skov ikke på nogen måde er dømt. Der er tale om en sigtelse.

Dagens Gossip

Dagens TV