Amin Skov lægger sag an mod politiet

»For det første mener jeg, der er kommet nye oplysninger frem, siden politiet frafaldt sigtelsen. Og så syntes jeg simpelthen, at politiet er sluppet for billigt. Det er derfor jeg vil anlægge både en erstatnings- og en klagesag,« siger Amin Skov til TV Syd.

Den udmelding kommer to uger efter, at Sydøstjyllands Politi besluttede ikke at indbringe Amin Skov for retten mistænkt for selv at have påsat branden på Vejlegården. Ifølge Sydøstjyllands Politi var det ikke muligt at føre sagen på grund af manglende beviser.

»Der kommer et sagsanlæg mod Sydøstjyllands Politi. Det vil jeg vende med min advokat, lige så snart han vender hjem fra ferie,« siger Amin Skov.

Han har under hele sagens forløb erklæret sig uskyldig. Efter branden på Vejlegården måtte Amin Skov erklære sig konkurs. I dag ledes Vejlegården af hans hustru, mens han selv leder køkkenet.

Dagens Gossip

Dagens TV