Amin Skovs skæbne på vej mod afklaring

Fredag blev resultatet givet videre til advokaturchef ved Sydøstjyllands Politi, Birte Wirnfeldt, som skal bruge de kommende uger på at gå materialet igennem og derefter beslutte, om der er grundlag for at tiltale den 34-årige tidligere ejer og nu bestyrer, Amin Skov, for selv at have stået bag flammerne.

»Jeg tror, at det i hvert fald kommer til at tage fjorten dages tid, før jeg er igennem,« konstaterer hun over for Berlingske Nyhedsbureau.

»Den er i mange ringbind.«

Først på ugen afsluttede efterforskerne arbejdet, og efter et møde med specialefterforskningen hos politiet har anklagemyndigheden fået bevismaterialet overdraget.

Over for BT har Birte Wirnfeldt ikke ønsket at kommentere, hvad politiets efterforskning peger i retningen af, selv om anklagemyndigheden har fulgt med på sidelinjen.

Dog erfarer BT fra kilder, at politiet mener at have bevis for, at det var Amin Skov selv, der startede branden.

Blandt andet bliver det angiveligt bygget på, at der er fundet benzin på Skovs bukser efter branden, og at de skader, som Skov havde pådraget sig, stammede fra et overfald inden branden, sådan som han har fortalt i retten.

Men politiet frygter ifølge BTs oplysninger, at beviserne ikke er tilstrækkelige til, at anklagemyndigheden kan få den tidligere restaurantejer dømt.

Selv glæder Amin Skov sig til at høre anklagemyndighedens resultat.

»Det er dejligt, at der snart kommer en afklaring. Der er gået flere måneder, hvor jeg har gået i uvished, og det har ikke sjovt,« siger han til BT.

Dagens Gossip