Amnesty: Nordirske ofre venter stadig på retfærdighed

Men ansvaret for mere end 3.600 dræbte og over 40.000 sårede mangler endnu at blive placeret, mener Amnesty International, der efterlyser en samlet efterforskning af overgreb, der fandt sted under de blodige år fra 1968 til 1998, da unionister og nationalister bekrigede hinanden i en ond voldsspiral.

»Grundlæggende holder fredsaftalen, men den er ikke en ubetinget succes, før vi har fået de sidste brikker på plads. Spørgsmålet om, hvad der skete og hvorfor, dør jo ikke ud med den generation, der oplevede de 30 års uro. De spørgsmål går videre til børn og børnebørn, der er lige så nysgerrige efter at vide, hvad der egentlig skete,« siger generalsekretær i Amnesty International, Lars Norman Jørgensen.

Amnesty udgiver torsdag en rapport, der kræver, at alle drab, tilfælde af vold, tortur og bortførelser under den nordirske konflikt bliver udredt én gang for alle.

»Vi ønsker at få gennemgået de forskellige terrorhandlinger og likvideringer, der er sket gennem 30 år og få etableret et samlet klagesystem, der koordineret og uafhængigt kan gennemgå historien og få klargjort for de pårørende, hvad der skete,« siger Lars Norman Jørgensen.

»Vi taler om en meget voldsom konflikt, der har kostet tusindvis af mennesker livet og titusindvis af sårede. Hvis sårene nogensinde skal hele, så kræver det, at man ved, hvad der er foregået,« siger Lars Norman Jørgensen.

Han beskriver de hidtidige bestræbelser for at kortlægge begivenheder som et »kludetæppe«.

»Der har været flere undersøgelser på forskellige niveauer med forskellige mandater. Men det har kun givet et kludetæppe-agtigt billede af begivenhederne. Derfor er vores anbefaling til regeringen og de politiske partier i Nordirland, at vi skal have skabt et samlet overblik, og vi skal have etableret et organ, hvor de pårørende kan gå hen og få vished over, hvad der skete med familiemedlemmer og venner, som var ofre i konflikten,« siger Lars Norman Jørgensen.

Britt Solbjerg Madsen, der er cand. mag. i historie og har beskæftiget sig indgående med den nordirske konflikt, støtter opfordringen fra Amnesty.

»Der er rigtig mange familier i Nordirland, der har været nægtet en sorgproces, fordi de aldrig har fået vished for, hvad der er overgået deres familiemedlemmer,« siger hun.

»Der har været tilløb med nogle undersøgelses-team, der har skullet klarlægge nogle af forløbene. Men det har været sporadisk, og de har ikke været opfattet som troværdige, fordi det har været britisk politi, som stod bag. Hvis der skal foretages en udredning, tror jeg, at det er afgørende, at de bliver internationalt forankret, så de kan blive opfattet som troværdige,« siger Britt Solbjerg Madsen.

Den tidligere amerikanske udsending til Nordirland, Richard Haass, begynder på mandag en række samtaler med de nordirske partier i bestræbelserne på at finde løsninger på problemstillinger, der relaterer sig til landets blodige fortid.

Dagens Gossip

Dagens TV