Når to ud af tre af dem, der fik under 4 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, senere opnår et snit på 4 eller mere til deres studentereksamen, er der grund til at være påpasselig med at lave skrappere adgangskrav til gymnasiet.
Det mener chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af en ny undersøgelse fra AE.
Af de flere end 5000 studenter fra 2014, der fik under 4 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i grundskolen, fik 67 procent mindst 4 ved deres studentereksamen, skriver Politiken.
- At klare sig relativt dårligt i folkeskolen er ikke ensbetydende med, at man ikke kan få en studentereksamen senere og endda med et pænt gennemsnit, siger hun til Ritzau.
- Rigtig mange unge løfter sig markant i løbet af deres ungdomsuddannelse. Stigende modenhed, en faglig linje, der interesserer dem, eller skiftet til ny skole med nye kammerater og måske et farvel til en mindre heldig folkeskolelærer kan være med til at motivere, mener hun.
Hun påpeger samtidig, at et højere adgangskrav på eksempelvis 4 vil betyde, at otte-ti procent af en ungdomsårgang, som i dag får en studenterhue, vil blive afskåret fra muligheden på grund af et for lavt folkeskolesnit.
Før folketingsvalget brød forhandlingerne på Christiansborg om en gymnasiereform sammen netop på grund af uenighed om adgangskravene.
Her krævede de borgerlige partier mindst 4 i dansk og matematik som gymnasialt adgangskrav.
AE har tidligere påvist, at indførelse af karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme skævt hen over landet.
Navnlig gymnasier og HF i provinsen såsom Syd- og Vestsjælland vil blive ramt. Især mønsterbryderne, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, vil så ikke få mulighed for at få en studentereksamen.
/ritzau/
