For anden gang: Kæmpebrand på fynsk gartneri

Store dele af et gartneri i Anderup nord for Odense er udbrændt natten til lørdag.

Op mod 4000 kvadratmeter drivhus, som ejes af Gartneriet Stesi, er brændt ned. Det ver anden gang inden for kort tid, Gartneriet Stesi er ramt af en stor-brand. Sidst brændte 6500 kvardratmeter drivhuse på Allesøvej.

Lørdag morgen er branden slukket og et sted mellem 3000 og 4000 kvadratmeter drivhus er brændt ned, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg, til Dagens.dk.

Brandvæsnet kæmpede med ilden i omkring to timer, før branden omsider kom under kontrol. Det nedbrændte svarer til omkring en tredjedel af gartneriet.

Branden sendte tyk, sort søg mod vest - direkte mod byerne Kirkendrup og Næsbyhoved-Broby.

Politiet opfordrede derfor beboerne i de to fynske byer til at lukke døre og vinduer. Faren er tidligt lørdag morgen drevet over, og ingen er kommet noget til.

Ifølge Fyns Politi skal der nu kigges på brandårsagen. Arbejdet starter på mandag, hvor politiets teknikere vil undersøge det nedbrændte gartneri nærmere.

Dagens Gossip