Anden runde bliver endestation i Singapore for Axelsen

Samtlige danske herresingler er færdige ved Super Series-turneringen Singapore Open.

Torsdag blev Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus ekspederet ud af turneringen efter nederlag i anden runde.

Trods en god start mod sydkoreaneren Son Wan Ho blev Axelsen fuldstændig kørt over i andet og tredje sæt.

Danskeren tabte 21-14, 12-21 og 7-21 til Wan Ho, som han ellers har et godt tag på.

Viktor Axelsen tabte to gange til sydkoreaneren i 2014, men har ellers trukket sig sejrrigt ud af de seneste tre møder og udspillede Son Wan Ho i starten af april i India Open. Her vandt danskeren i to sæt 21-11, 21-11.

Hans-Kristian Vittinghus tabte lidt senere 14-21, 16-21 til indoneseren Tommy Sugiarto. I den indbyrdes statistik har Sugiarto nu vundet samtlige tre kampe.

Allerede onsdag måtte femteseedede Jan Ø. Jørgensen forlade turneringen efter et nederlag i første runde til japanske Sho Sasaki.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip