Anderledes gudstjeneste i det fri

2. pinsedag er der igen udendørs gudstjeneste på Houens Odde. Der er lagt op til en anderledes gudstjeneste med klokker, blæseinstrumenter, korsang og prædiken.

Det er præster, organister og menighedsråd fra Almind-Viuf, Eltang-Sdr.Vilstrup, Nr. Bjert og Sankt Nicolai, som har planlagt gudstjenesten.

Temaet er i år junglebogen, og for første gang i historien vil den udendørs menighed opleve figurer som Kaa, Baloo og Mowgli som kirketjenere.

Gudstjenesten begynder klokken 10.30, men fra klokken 10 kan man sidde på sit medbragte tæppe eller stol og lytte til organist og klokkenist Jane Lauridsen, der spiller på det klokkespil, som arrangørerne har lånt fra Løgumkloster Musikskole.

Dagens Gossip

Dagens TV