Anders Breivik bliver truet af medfange

Den dømte terrorist Anders Breivik er blevet truet af en medfange.

Han lykkedes angiveligt med at stikke af fra vandregården i fængslet Telemarkens sikrede afdeling og slippe hen til den sikrede afdeling, hvor Anders Breivik ellers sidder afskåret fra de andre fanger. Det skriver Aftenposten.

Medfangen bankede ifølge avisens oplysninger flere gange på Breiviks dør og råbte trusler.

“Var der ikke en dør imellem os, havde jeg dræbt dig,” råbte han blandt andet.

Oplysningerne kommer fra Anders Breivik selv, der har oplyst om situationen i et brev, som dagbladet har fået. Den fungerende fængselsleder, Karl Hillesland, bekræfter hændelsen.

Læs også: 69 unge blev skudt for fire år siden: Nu genopstår sommerlejren på Ütøya

- Den indsatte kom til en “rød dør”, som er en sikkerhedsdør. Der var absolut ingen fare for nogen fysisk kontakt. Men det er en afvigelse, og vi har gjort tiltag for at forhindre lignende afvigelser i fremtiden, siger han.

Hændelsen skete i april.

Brevet har Breivik sendt til Pressens Faglige Udvalg, hvor han klager over Aftenposten og andre medier, som kalder ham for “massemorder” og “massedrabsmand”.

Dagens Gossip