André lavede en indsamling til Nicolai fra “På Røven i Nakskov”: Her er det overraskende resultat

Mobning, trusler og en hverdag hvor pengene absolut ikke hænger på træerne. Sådan skildres 17-årige Nicolai Andersens liv i TV2-programmet “På røven i Nakskov”.

Den stride hverdag, hvor Nicolai og hans far blandt andet må slide og slæbe for at tjene penge ind til at sende Nicolai på en sømandsskole, blev for meget for københavner-drengen André Huusfeldt, der så med fra sofaen.

Han ville derfor gerne donere lidt penge til Nicolais uddannelse, fordi drengen både er sympatisk og yderst sød med Andrés egne ord.

Læs også: Autistiske Jon gav 31.000 til Red Barnet efter sin konfirmation

Nakskov Kommune havde dog allerede besluttet at betale for uddannelsen, så André Huusfeldt besluttede i stedet at samle penge ind til et af Nicolai Andersens største ønsker for tiden; en cykel.

- Håber alle vil bakke op om det… Der skal indsamles 4000,- til 6000,- kroner, skrev André Huusfeldt ifølge BTsin Facebookvæg.

På under to døgn blev der indsamlet 5.500 kroner. I mellemtiden besluttede en cykelhandler dog at donere cyklen, og som den 27-årige derfor skrev videre:

- Ja så der jo 5500,- tilbage fra indsamlingen.. Og hold nu fast! Jeg har sammen med MK trafikskole i Nakskov lavet en aftale, og Nicolai får et gavekort på 10.000,- gode danske kroner til et kørekort! 4500,- fra køreskolen plus ekstra køretimer, og de 5500,- fra vores flotte indsamling! Han starter op til januar.. Det har været med blod sved og tårer at få aftalerne i hus! Men er lykkelig over det lykkes!

Læs også: To-årige Mias største ønske er gået i opfyldelse: Nu er hun en dreng

André Huusfeldt takker for hjælpen og forsikrer, at tingene er faldet i den bedste jord:

- Vi har en lykkelig dreng og en lykkelig far! Er pisse stolt og lykkelig! Tårene trillede ned af min kind da Nicolai skrev til mig endnu en gang 1000 tak til alle jer!

Her fra redaktionen skal der lyde et "rigtig godt gået" og held og lykke med uddannelsen og cykelturen til Nicolai.

Dagens Gossip