Andy Murray: Federer servede fantastisk

Skrevet af admin

11/07/2015

Mest læste i dag

I fjor blev Andy Murray sendt ud af Wimbledon-turneringen allerede i kvartfinalen til bulgarske Grigor Dimitrov.

Dengang sled skotten med at genfinde sit topniveau efter operation i ryggen.

I går var forventningerne højere, men fredag måtte han bare erkende, at han var sendt ud af grand slam-turneringen af en bedre modstander i Roger Federer.

Andy Murray tabte 5-7, 5-7, 4-6 til Roger Federer, og der var ikke så meget at stille op for Murray

- Han servede fantastisk - ja ekstremt godt og tæt på linjerne. Det gjorde det meget svært for mig at returnere hans server, siger Murray om Federes imponerende serv og spil i kampen.

- Jeg synes ikke, jeg spillede dårligt, og jeg synes, vi begge spillede nogle utrolige bolde. Det føltes som om, alle point blev sikret med en vinderbold.

- Jeg ved ikke, om det er det bedste, jeg har spillet i et nederlag. Det er svært at sige, men jeg syntes helt sikkert ikke, at jeg spillede dårligt, siger Andy Murray.

Andy Murray vandt Wimbledon i 2013 og kunne med en sejr have spillet sig i karrierens tredje Wimbledon-finale.

/ritzau/