Andy Schleck udgår af Touren efter styrt

Årets Tour de France er allerede et overstået kapitel for den luxembourgske cykelrytter Andy Schleck fra Trek.

Andy Schleck styrtede på løbets 3. etape mandag og er ikke i stand til at fortsætte i løbet, meddeler hans hold.

- Vi er kede af at meddele, at Andy Schleck ikke kan stille til start i dag. Hans ledbånd og menisken i højre knæ er for alvorligt beskadiget fra styrtet i går.

- Han vil nu rejse til Basel til undersøgelse og en eventuel operation, meddeler holdet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Andy Schleck, der tidligere har været kaptajn på Bjarne Riis' cykelhold, kørte i flere år med om sejren i Tour de France.

Han sluttede på andenpladsen i 2009, 2010 og 2011, men i 2010-udgaven blev han forfremmet til den samlede sejr, efter Alberto Contador fik frataget sejren grundet en overtrædelse af dopingreglerne.

I dette års udgave var Schleck ikke regnet blandt løbets favoritter.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip