Angelica Wallén forlader Team Esbjerg

27-årige svenske Angelica Wallén forlader Team Esbjerg efter tre sæsoner. Hun har indgået en aftale med en anden dansk klub, hvor hun tiltræder ved begyndelsen af den nye sæson.

Team Esbjerg har i nogen tid forhandlet med den gennembrudsfarlige bagspiller og var tæt på en løsning, men Angelica Wallén har valgt at tage imod et andet tilbud.

- Jeg har valgt at skifte til en anden klub af hensyn til min udvikling som håndboldspiller, ikke af økonomiske grunde. Jeg er en person, der har behov for nye udfordringer, og jeg har det lidt ligesom, da jeg forlod Skövde for at tage til Esbjerg. Det er kun anden gang, jeg skifter klub, siger Angelica Wallén.

Wallén erkender, at hun har været i et svært dilemma med sit klubvalg.

Dagens Gossip