Angelica Wallén misser kampen mod FC Midtjylland

Team Esbjerg må undvære den svenske landsholdsspiller, Angelica Wallén, i opgøret mod FC Midtjylland onsdag kl. 19.00 i Blue Water Dokken i Esbjerg.

Dansk Håndbold Forbunds Disciplinærudvalg har henholdt sig til indberetningen fra dommerne i kampen mellem FIF og Team Esbjerg om, at Wallén har skubbet en modspiller bagfra og efterfølgende blev diskvalificeret. Hun idømmes derfor en spilledags karantæne.

- Vi tager afgørelsen til efterretning og rykker tættere sammen i bussen. Trods alt spillede vi omkring 40 minutter uden Angelica mod FIF, selv om det naturligvis er det en svækkelse. Også uden hende er vi dog opsat på at give den fuld gas mod FC Midtjylland, siger cheftræner Lars Frederiksen.

Dagens Gossip